Afslutningsarrangement med præmieoverrækkelse fandt sted d. 28. april hos Aabenraa Forsyning på Trondhjemsvej 6 i Rødekro.
Her fik de to vindere af Ren Dags foto- og historiekonkurrence hver overrakt en check på 1000 kr.
Og vinderne blev:
v. Tina Falkenhagen
v. Inge Knudsen
De to præmier blev overrakt af formanden for Aabenraa Forsyning Jørgen Witte, og der var taler ved Bent Jensen fra gruppen for Agende 21-tiltag og af Ulla Lendal fra DN. Præmien er beregnet til at styrke det sociale sammenhold i gruppen eller i gruppens lokalområde
Alle roste den flotte indsats fra de mange delagende grupper og de fine indlæg, der var fremsendt til konkurrencen.
Den 18. april 2010 afholdt Aabenraa Forsyning Ren Dag.
Da kunne borgerne i Aabenraa Kommune på én gang gøre en indsats for miljøet og deltage i konkurrencen om to gavekort à 1.000 kr.
På Ren Dag blev der gjort hovedrent i naturen rundt om i kommunen. Alle interesserede kunne samle en indsatsgruppe og selv vælge, hvor de ville sætte ind med at samle affald. Til gengæld for indsatsen gav kommunen kaffe og morgenbrød eller pølser og sodavand.
Ren Dag blev afholdt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforenings kommuneafdeling i Aabenraa og Aabenraa Kommunes entreprenørafdeling.
Danmarks Naturfredningsforening udleverede sække og efterfølgende samlede kommunens entreprenørafdeling affaldet ind hos de enkelte grupper og leverede det videre til enten genbrug eller forbrænding.
Kaj Holm og Ruth fra entreprenørgården har hentet meget affald – mere af alle typer affald i år.
De har samlet 3 store containere til forbrænding og derudover jern og metal, dåser mm til genbrug. Skønnet ca. 15 t affald i alt.
Næsten 2000 borgere fordelt på ca. 60 grupper var tilmeldt RenDag hos Aabenraa Forsyning – heraf var den del tilmeldt gennem Danmarks Naturfredningsforening. Heraf tog 16 grupper opfordringen op og deltog i konkurrencen.
Indlæggene blev gennemgået og vinderne udpeget af Idégruppen for Agenda 21-tiltag ved Bent Jensen.
Udover vindergrupperne var repræsentanter for Entreprenørgården og Idé-gruppen for Agenda 21 og den lokale afdeling for Danmarks naturfredningsforening inviteret til præmieoverrækkelsen.
Hvorfor samler vi affald?
Den 18. april 2010 afholder Aabenraa Forsyning Ren Dag i Aabenraa Kommune.
Da kan kommunens borgere på én gang gøre en indsats for miljøet og deltage i konkurrencen om to gavekort à 1.000 kr.
På Ren Dag gøres der hovedrent i naturen rundt om i kommunen. Alle interesserede kan samle en indsatsgruppe af opryddere og vælge, hvor de vil sætte ind med at samle affald. Til gengæld for indsatsen giver Aabenraa Forsyning kaffe og morgenbrød eller pølser og sodavand.
Ren Dag afholdes i samarbejde med Aabenraa Kommune og Danmarks Naturfredningsforenings kommuneafdeling i Aabenraa. Vi vil slå kræfterne sammen og håber på endnu flere aktive borgere end i 2009.
Danmarks Naturfredningsforening udleverer sække og Aabenraa Kommune sørger for at hente de fyldte sække.
Tilmelding:
Ring til Affald og Genbrug, tlf. 73767935 eller tilmeld dig på www.dn.dk/affald
Tilmeldingsfristen er den 12. april, hvis du vil modtage sække og informationsmateriale fra DN.
Sørger du selv for klare plastsække, er der åbent for tilmelding hos Aabenraa Forsyning frem til torsdag d. 15. april.
Kaffe og rundstykker eller sodavand og pølser betales af Aabenraa Forsyning.
I køber selv ind og sender den betalte regning til Aabenraa Forsyning, Affald og Genbrug, Plantagevej 4, Bov 6330 Padborg.
Herefter indsætter vi beløbet på jeres bankkonto. For at vi kan gøre det, skal vi have oplyst CVR-nr. og telefonnummer samt bankoplysninger (reg.-nr. og konto-nr.)
Vi betaler ligeledes for sække til de grupper, der ikke modtager sække fra DN.
Konkurrence
Hvis I vil deltage i konkurrencen, skal I indsende en lille historie med foto fra dagens indsamling til Inga Hagen Christensen i Affald og Genbrug, ihc@aabenraa.dk
Fristen for at deltage i konkurrencen er den 25. april.
I 2009 blev der indsamlet i alt 15-20 t affald af over 80 tilmeldte grupper.